copyright 2012 holycowyoga.dk |
webdesign by ministry of design
Hovedgaden 65, Baghuset, 3220 Tisvildeleje. tlf. +45 40350972 mail@holycowyoga.dk
Massage
Ancient massage, eller Thai Yoga Massage - En ældgammel løsning til en moderne krop.Kraftfulde yogastræk tilføres forsigtigt, mens massøren trykker, løfter og masserer dig uden på tøjet. Denne massageform kaldes også ”lazy mans yoga”, da du opnår udspænding og afspænding af krop og sind, som ved yoga, mens du slapper helt af. Metoden er både god til dig, der aldrig har lavet yoga, og til at understøtte en regelmæssig yogapraksis.
Rytmen i behandlingen er langsom. I Ancient massage anvendes akupressur som både stimulerer blodcirkulationen, genererer ny energi og bearbejder muskelvævet på flere niveauer. Nervesystemet stilnes og tankerne falder til ro. Der indgår svag manipulation og blide drejninger af knogler og led.
Som modtager af denne enestående oplevelse vil du mærke den totale afslapning, mens behandleren understøtter din krops egne resurser til at lindre og forebygge smerter, stress og anspændtheder. Der arbejdes i stilhed eller til musik og du stimuleres til at trække vejret dybt og roligt i et nærmest meditativt tempo. Regelmæssig behandling beroliger krop og sind og har en gavnlig effekt på immunforsvaret og på dit generelle velbefindende.
Undgå store måltider i timerne op til massagen og sørg for rigeligt med væske bagefter.
